I en verden, hvor innovation og visualisering spiller en nøglerolle i produktudviklingen, er 3D-design blevet et uundværligt værktøj. 3D-design er både en central del af den industrielle designproces og også et uvurderligt værktøj til at bringe dit produkt ud i den virkelige verden.
3D-design giver dig mulighed for at se, teste og evaluere dit produkt, før det sættes i produktion, og giver muligheden for at visualisere dit produkt, før det er færdigt, så du kan vise det frem for brugere, kunder og investorer.
3D-designprocessen begynder med en vision – din vision.
Med denne vision starter designprocessen, hvor 3D-design er en essentiel del af udviklingsarbejdet. 3D-design kan bruges til at skabe et væld af nye idéer og koncepter, så du kan se forskellige muligheder, inden konceptet udvælges. 3D-design fungerer i sammenspil med skitsering og udvikling af prototyper for at føre dit produkt fra vision til et færdigt produkt.
3D-tegningen bruges også til at evaluere dit produkt, indgå i dialog med samarbejdspartnere og leverandører og til sidst benyttes den til at udarbejde markedsføringsmateriale.
3D-design er et kraftfuldt værktøj, fordi det giver mulighed for hurtigt at udvikle en bred vifte af idéer. 3D-værktøjer kan bruges til at skitsere og udvikle mange idéer og koncepter hurtigt og uden at det kræver omfattende investeringer i fysiske prototyper.
Med moderne 3D-tegneværktøjer kan idéer effektivt tages fra skitse til færdigt produkt med materialer, design og interaktioner.
Der findes 3D-tegneprogrammer til alle faser af udviklingsprojekterne. Til den tidlige og mere abstrakte del af processen bruger jeg Blender, fordi det giver mulighed for hurtigt at udvikle mange idéer, som også kan visualiseres med materialer, så du får en bedre forståelse af, hvordan din idé vil se ud som et færdigt produkt.
Med 3D-modellering får du hurtigt og effektivt mange muligheder for netop dit produkt og kan få en bedre forståelse af, hvordan det endelige produkt vil se ud.
Med 3D-design kan du se mange forskellige idéer, før du vælger, hvilken retning du vil gå. 3D-modellering giver dig muligheden for at konstruere dit næste produkt og foretage ændringer på en mere omkostningseffektiv måde.
Jeg har stor erfaring med at tegne i 3D og kan derfor hurtigt bringe dine produkter til live i den digitale verden. Jeg fokuserer på at tegne et stort udvalg af forskellige løsninger, men også mange iterationer af hver enkelt idé. Det betyder, at du kan vælge netop den løsning, der tjener dig og dine kunder bedst, med større præcision.
Jeg er bevidst om, at der findes mange mulige løsninger på det problem, du står overfor, og bruger derfor aktivt 3D-design til at udvide løsningsrummet, således at alle muligheder bliver undersøgt, før et koncept vælges til den videre udviklingsproces.
Ud over at kunne anvende 3D-design til at generere mange forskellige idéer, kan 3D-værktøjer også bruges til at teste og validere, om produkterne opfylder de stillede krav.
Med kraftfulde 3D-værktøjer er det muligt at beregne, om produktet lever op til de krav til styrke og holdbarhed, der gælder for det specifikke produkt. Baseret på disse beregninger kan overflødigt materiale fjernes, eller der kan tilføjes mere materiale der, hvor der er behov for det.
Det er ligeledes muligt at validere, at produktet kan produceres og samles, før der investeres i formværktøjer og det endelige produkt fremstilles.
Til denne del af produktudviklingen anvender jeg SolidWorks, da det er et yderst kraftfuldt program med utallige værktøjer til at teste og evaluere produktet.
Med kapaciteten fra moderne 3D-programmer er det muligt at validere hvert element, før det sættes i produktion, og på den måde minimere omkostningstunge ændringer efterfølgende.
Du får ikke alene muligheden for at se din idé fra begyndelsen og skabe spændende visualiseringer, men også for at sikre, at dit produkt opfylder de nødvendige krav, kan produceres, og at alle delene passer sammen.
Efter at have ført flere produkter fra idé til færdigt produkt, har jeg opbygget erfaring med at validere emner, før de sendes til produktion, og jeg ved, hvad der skal tages højde for, når et produkt bygges op fra bunden.
Derudover giver min erfaring mig indsigt i, hvordan delkomponenterne og det fulde produkt valideres, før der investeres i udarbejdelsen af dyre formværktøjer.
3D-programmer bliver mere og mere kraftfulde og kan nu anvendes til at skabe spændende og engagerende markedsføringsmaterialer, som giver dig en fordel i dit salgsarbejde.
Uanset om du har brug for visualiseringer til at præsentere dit produkt for en investor, eller animationer der fanger dine kunders interesse, så bidrager 3D-design til at åbne op for nye muligheder.
3D-designværktøjer som Blender kan anvendes til at skabe fængslende og fortællende visualiseringer og animationer.
Med 3D-visualiseringer og animationer kan du markedsføre dit produkt på en spændende og fængende måde, hvor kun fantasien sætter grænser.
3D-visualiseringer åbner op for muligheden for at påbegynde markedsføring og salgsprocessen tidligere end tidligere, fordi du kan bruge visualiseringerne, før det færdige produkt er klar.
Dette gælder især, hvis du skal rejse kapital gennem investorer eller crowdfunding.
Jeg forstår, hvor vigtigt det er at kunne sælge dit produkt og starte salgsprocessen tidligt. Derfor har jeg opbygget kvalifikationer inden for 3D-visualisering, så jeg kan tilbyde at lave livagtige og fængende visualiseringer og animationer, som du kan bruge i dit salgsarbejde.
Læs mere om produktudviklingsrejsen for dig som iværksætter her.
Hvis du er en etableret virksomhed, hvor cashflow ikke er en kritisk del af dit udviklingsarbejde, kan 3D-visualiseringer anvendes til at skabe spændende og fængende materiale.
Home » 3D design
CurledDesign
Dit kreative industrielle designbureau
Vestergade 19C 1. Sal
8000 Aarhus C
CVR: 34982988