Innovativ produktudvikling

Bring dine produkter til live med strategisk innovativ produktudvikling.

På denne side kan du læse om, hvordan designprincipper kan øge værdien af dine produkter, reducere dine udviklingsomkostninger, minimere din udviklingstid og øge din indtjening.

Hvorfor bruge designprincipper i din udviklingsproces?

I omsætning
+ 0 %

Så meget øgede 300 børsnoterede virksomheder deres omsætning ved at inkorporere designprincipper i deres forretning.

Kilde: McKinsey, 2018

Design er den krøllede proces,
der altid bliver fortalt lineært.

Design process I Innovativ produktudvikling I Industriel design I CurledDesign

I virkeligheden er produktudvikling en
krøllet og forvirende proces, der aldrig stopper!

Teknologien, lovgivningen og brugernes behov ændrer sig konstant. Derfor er der hele tiden behov for at udvikle nye produkter, som lever op til brugernes krav og forventninger samt de teknologiske muligheder.

Industrielt design spiller en central rolle i denne proces, da det er med til at forme produkterne. Dette inkluderer, hvordan produkterne og den måde, brugerne interagerer med dem, opfattes gennem design og funktionalitet.

Lad os dykke ned i hele produktudviklingsprocessen, fra idé til lancering.

Produktudvikling - trin 1

Idé

Produktudviklingsprocessen starter med en idé, der skal bringes til live, eller en udfordring, der skal løses.

I denne fase af processen er det essentielt at vurdere, om din idé er unik, og om den skaber værdi for dine brugere.

Der findes forskellige metoder til at vurdere dette, og de kan alle give et indblik i idéens potentiale.

Det er afgørende at vurdere, om der er et behov for produktet, og om det adskiller sig fra resten af markedet og de konkurrerende produkter.

Produktudvikling - trin 2

Design og produktudvikling

Design- og produktudviklingsfasen er det stadium, hvor produktet formes og defineres.

Dette er hjertet af designprocessen, hvor der er fokus på at udvide løsningsrummet, brainstorme koncepter og teste, om de adresserer de relevante problemstillinger.

Design- og produktudviklingsprocessen har stor indflydelse på resten af udviklingsforløbet. Derfor er det essentielt at sikre, at det koncept, der bliver udviklet og valgt for det videre forløb, virkelig er det stærkeste koncept.

Produktudvikling - trin 3

Find en producent

Når konceptet er blevet til en konkret produktidé, er det tid til at finde en producent, der kan realisere det endelige produkt.

Ved at vælge den rette producent sikrer du, at det produkt, du er i gang med at udvikle, bliver præcis som du har forestillet dig.

Afhængig af produktets udformning er der behov for at finde den rette producent. Producenter har hver især deres produktionssetup og specifikke specialer, de excellerer indenfor.

Dit valg af producent har også stor indflydelse på dit produkt, ikke mindst på dit LCA (Livscyklusanalyse) og ESG (Environmental, Social, and Governance) regnskab, baseret på producentens energikilder og lokalisering.

Produktudvikling - trin 4

Prototyper

Inden producenten går i gang med at lave forme og værktøj til dit produkt, er det meget værdifuldt at få fremstillet en prototype. Med den kan du vurdere, om produktet lever op til dine forventninger.

Ved hjælp af en prototype kan du undersøge, om produktet kan samles korrekt, om det overordnede udtryk stemmer overens med det ønskede, om alle komponenter passer ind i produktet, og om det opfylder de specifikke krav, der er stillet til produktet, som f.eks. vandtæthed, slagfasthed, brugerinteraktion, montage m.m.

Produktudvikling - trin 5

Detaljering

Med en produktidé og en producent kan du detaljere dit produkt, så det passer til det produktionssetup, den pågældende producent benytter.

Afhængigt af hvilke produktionsmaskiner den pågældende producent har, kan det være nødvendigt at tilpasse detaljerne på produktet for at sikre kompatibilitet med deres udstyr.

Der kan være situationer, hvor du skal benytte forskellige producenter til at fremstille enkelte dele af dit produkt og en anden producent til at samle det færdige produkt.

Produktudvikling - trin 6

0-serie

Inden masseproduktionen går i gang, laves en 0-serie, hvor de endelige komponenter kan vurderes og evalueres. En 0-serie består typisk af 10-20 produkter.

Med en 0-serie har du mulighed for at teste, om alt er, som det skal være. For eksempel kan du kontrollere, om kanter på sprøjtestøbte emner er fuldt ud fyldt, om der er mærker i emnerne, og om overfladen er, som den skal være.

Det er en god investering at lave en 0-serie, fordi den giver mulighed for at foretage de sidste justeringer, inden der igangsættes fuld produktion.

Produktudvikling - trin 7

Lancering

Når produktet er på plads, skal det lanceres. I denne proces spiller markedsføring en afgørende rolle, fordi den formidler budskabet om dit produkt til de relevante købere.

Hvis du allerede har salgskanaler, skal de også informeres om dit nye produkt samt dets fordele og den værdi, det skaber for deres kunder.

Gennem indledende research er det blevet sikret, at dit produkts USP’er (Unique Selling Points) er relevante og unikke. Dette gør det nemmere for dig at markedsføre og sælge dit produkt.

Produktudvikling - trin 8

Evaluering og iterationer

Selvom du har lanceret dit produkt og verden er vild med det, ændrer tiderne sig. Der opstår løbende nye behov fra kunderne, nye regulativer og nye teknologiske muligheder.

Det konstant skiftende marked og den fortsatte udvikling betyder, at du aldrig er i mål med din produktlinje.

Ved aktivt at indsamle feedback på dit produkt gør du det nemmere for dig selv at udvikle den næste iteration af dit produkt og sikrer konstant, at du forbliver relevant for brugerne af dit produkt.

Industrielt design, en del af en større udviklingsprocess

Som du kan se ovenfor, er designfasen en lille, men essentiel del af produktudviklingen. Designfasen har stor indflydelse på hele udviklingsarbejdet og kræver derfor omfattende overvejelser. Det er vigtigt at have forståelse for hele processen og det arbejde, der følger efter.

Ved at samarbejde med en ekstern produktudvikler sikrer du, at hele processen bliver nøje overvejet i designfasen. Dette betyder, at du får et produkt, der ikke kun er optimeret til det efterfølgende arbejde, men som også kan produceres effektivt, har unikke salgsargumenter og, ikke mindst, skaber reel værdi for brugerne.

Du kan læse mere om industrielt design her.

Din udviklingsproces, dine behov

Produktudviklingsprocessen bliver ofte beskrevet som en lineær, trin-for-trin-proces, hvor hvert trin fører til det næste. I virkeligheden er der dog individuelle omstændigheder, der påvirker udviklingsprocessen. Som ekstern udviklingsafdeling er det derfor min primære opgave at tilpasse min proces til dine specifikke behov og de udfordringer, du står overfor.

 

“Jeg har ikke behov for et komplet udviklingsforløb, giver det stadig mening for mig?”
Ja, jeg tilpasser min proces til dine behov og det stadie, du befinder dig i. Du har mulighed for kun at vælge de specifikke dele af processen, hvor du har brug for assistance.

Der er ligeledes forskel på, om du er en etableret virksomhed eller en start-up, og dette kræver tilpasninger i udviklingsprocessen.

Nedenfor kan du læse om forskellene og fordelene ved at være en etableret virksomhed kontra en iværksættervirksomhed.

Design process I Innovativ produktudvikling I Industriel design I CurledDesign
CurledDesign hjælper dig med produktudvikling via 3D print og prototyper

Produktudvikling i en etableret virksomhed

Hvis du tidligere har lanceret et produkt og allerede har etablerede salgskanaler, kunder og samarbejdspartnere, så følger din produktudviklingsproces mere den beskrevne proces herover.

Med ressourcer til rådighed til at udvikle produkter har du mulighed for at fokusere mere på udviklingsarbejdet. Dette giver dig muligheden for at træffe beslutninger, der forbedrer dit produkt i forhold til tidligere versioner.

Du kan læse mere omkring de fordele der er ved produktudvikling i en etableret virksomhed her

CurledDesign hjælper dig med innovativ produktudvikling I Industriel design I CurledDesign

Produktudvikling for dig som iværksætter

Som iværksætter er dine prioriteringer i forhold til produktudviklingsprocessen lidt anderledes end den teoretiske proces beskrevet herover. Derfor skal du gribe den an på en lidt anden måde.

Med erfaring i at tage iværksætterprodukter fra idé til færdigt projekt deler jeg ud af mine erfaringer omkring, hvordan du bedst griber udviklingsprocessen an, og hvilke styrker du besidder, som du kan drage fordel af i dit udviklingsarbejde.

Du kan læse mere om produktudvikling for dig som iværksætter her.

 

Du kan læse mere om produktudvikling for dig som iværksætter her

Produktudvikling I Industriel designer I Design bureau Aarhus I CurledDesign

Skal du igang med produkt udvikling?

Kontakt mig for at booke et gratis rådgivningsmøde

+45 2829 7028